Kim Bækdal Agerley, byrådsmedlem for Liberal Alliance, skriver:
Læserindlæg: Hvor blev værdigheden og respekten af for landbruget?
Vi er midt i sommerferien, og de første landmænd er i gang med at høste vinterbyggen. Det vækker mange gode minder fra min barndom på mine bedsteforældres gård, hvor jeg fra en tidlig alder var med både i marken og i stalden.
Netop derfor bliver jeg også trist, når jeg tænker tilbage på den seneste folketingsvalgkamp. For hvor blev respekten og værdigheden af i debatten om et erhverv, der gennem generationer har været en af grundstenene i vores samfund?
Lad mig slå fast, at hverken rent drikkevand eller dyrevelfærd er uvigtige emner. Tværtimod. Det er emner, som fortjener stor opmærksomhed. Men debatten fik efter min opfattelse hurtigt en negativ drejning mod landbruget som helhed. Erhvervet blev placeret i en skurkerolle, hvor nuancerne ofte forsvandt.
Særligt debatten om rent drikkevand savnede perspektiv. Gødning af marker blev hurtigt gjort til den eneste årsag på udfordringerne, og selvom området naturligvis kræver tilpasninger, tror jeg grundlæggende, at erhvervet er indstillet på at finde løsninger. Det er blandt andet hensigten med Den Grønne Trepart at skabe et grundlag for netop sådanne løsninger.
Hvis vi giver processen den nødvendige arbejdsro, er jeg overbevist om, at parterne bag treparten vil bidrage konstruktivt, sådan som de allerede er i gang med på mange områder.
Min barndom på mine bedsteforældres gård gav mig også et indblik i forholdet mellem landmænd og dyr. Selvom dyrehold var en central del af driften, oplevede jeg altid stor respekt og omsorg for dyrene. Det er den samme tilgang, jeg møder, når jeg besøger landmænd i dag. Min generelle oplevelse er, at de ønsker de bedst mulige forhold for deres dyr.
Samtidig er det vigtigt at forstå de økonomiske realiteter. Hvis der eksempelvis stilles krav om mere plads til grise, vil det betyde, at der kan produceres færre dyr på samme areal. Det øger de faste omkostninger og dermed omkostningerne pr. produceret kilo kød.
Den regning ender i sidste ende hos forbrugerne. Derfor bliver det lidt paradoksalt, når vi på den ene side ønsker bedre dyrevelfærd, men på den anden side efterspørger lavere fødevarepriser. Begge dele kan være svære at opnå samtidig.
Man har dog gode erfaringer fra Sverige, hvor dyrevelfærden er blandt de højeste i EU. Gennem mange års kampagner og mærkningsordninger er det lykkedes at få forbrugerne til at vælge svensk grisekød, så over 80 % af det svinekød, der købes i Sverige, er svenskproduceret.
Hvis vi ønsker samme udvikling i Danmark, kræver det en langsigtet og fælles indsats fra producenter, detailhandel og forbrugere.
Jeg skal understrege, at jeg ikke selv er uddannet inden for landbruget. Mine synspunkter bygger på egne oplevelser og den offentlige debat. Jeg anerkender også, at enkelte politikere og partier har kæmpet for landbrugets sag under valgkampen. Men når jeg ser på det samlede billede, står jeg tilbage med en oplevelse af, at respekten for erhvervet ofte druknede i den politiske debat.
Derfor savner jeg, at vi genfinder balancen. At vi kan diskutere miljø, drikkevand og dyrevelfærd uden at mistænkeliggøre en hel erhvervsgruppe. At vi møder landmændene med respekt og inddrager dem konstruktivt i løsningerne. Og måske vigtigst af alt: At vi som forbrugere også er villige til at ændre vaner og betale den pris, som de forbedringer, vi efterspørger, rent faktisk koster.
For landbruget fortjener mere end kritik. Det fortjener en debat præget af respekt, forståelse og værdighed.
Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].
