Nyt initiativ skal samle mænd og redde byggematerialer

Nordborg bliver hjemsted for et helt særligt Røde Kors initiativ

Arkivfoto: Alexander Sepstrup

Nordborg bliver hjemsted for et helt særligt Røde Kors initiativ

Arkivfoto: Alexander Sepstrup

25. juli 2026 Frivillige Skrevet af: Michael Kjær

Røde Kors Als udvider til efteråret sine aktiviteter med et nyt initiativ, der både skal gavne klimaet og styrke fællesskabet på Als, hvor brugte byggematerialer får nyt liv.

Samtidig bliver der etableret værkstedsfællesskabet ‘Mænd Med Mening’, som skal give mænd på Als et sted at mødes, bruge hænderne og blive en del af et socialt fællesskab.

Bag projektet står Røde Kors Als, der med sine 129 frivillige allerede driver en lang række aktiviteter. Med de nye tilbud ønsker foreningen både at skabe en mere bæredygtig anvendelse af byggematerialer og give plads til mennesker, der savner et sted at høre til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Røde Kors Als håber man, at de nye tilbud kan blive et naturligt samlingspunkt for mennesker, der ønsker at gøre en forskel – både for miljøet og for hinanden.

“Vi vil skabe et sted, hvor materialer får nyt liv – og hvor mennesker gør det samme. Det her handler om mere end genbrug. Det handler om fællesskab, trivsel og om at give alle mulighed for at være en del af noget meningsfuldt”, siger formand Jørgen Hindkjær, i en pressemeddelelse.

For at få projektet godt fra start søger Røde Kors Als nu to frivillige aktivitetsledere, som får en nøglerolle i at opbygge både byggegenbrugsbutikken og værkstedsfællesskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opgaverne bliver blandt andet at være med til at indrette butikken, opbygge et hold af frivillige, skabe struktur i den daglige drift og udvikle aktiviteterne i ‘Mænd Med Mening’. Her skal deltagerne blandt andet arbejde med reparationer, mindre renoveringsopgaver og skabe nye ting af genbrugsmaterialer.

Aktivitetslederne skal desuden være med til at skabe et trygt og inkluderende miljø for mænd, der savner kontakt og fællesskab, og de kommer til at arbejde tæt sammen med formand Jørgen Hindkjær og resten af Røde Kors Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man behøver ikke have en håndværksmæssig baggrund for at blive en del af projektet. Det vigtigste er lysten til at arbejde med mennesker, skabe struktur og være med til at bygge en ny aktivitet op fra grunden.

Det er torsdag den 9. oktober 2026 klokken 15:00 at Røde Kors Als slår dørene op til en ny byggegenbrugsbutik på Svalevej 2 i Nordborg, hvor brugte byggematerialer får nyt liv.

25. juli 2026 112, Sønderborg

Hvem savner en båd ved Klinting Hoved?

25. juli 2026 112

For de mennesker, der lørdag kommer forbi Klinting Hoved, hvor Sønderskoven møder vandet sydøst for Sønderborg Lystbådehavn, er der et usædvanligt syn. En båd er drevet i land, men ejeren er ingen steder at se. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Hvordan båden er endt ved Klinting Hoved, er uvist, men nu håber politiet, at […]

Læs mere...