Børn og voksne på Alssund Børne- og Ungdomscenter har forrygende travlt med at gøre klar til weekendens loppemarked, som finder sted lørdag og søndag mellem klokken 10 og 16.
– Nu er vi i gang med at gøre de ting klar, som vi selv skal have med, siger Jytte “Pyt” Sørensen til Sønderborg Nyt.
Onsdag havde de fat i en masse sager, der skulle vaskes eller tørres af. En flok af drengene har været rundt i nabolaget med løbesedler og nu krydses der fingre for, at der kommer rigtigt mange, som både vil hygge sig og gøre gode køb.
Når der hygges, så kan det gøres med en falaffel, sodavand, kaffe eller te.
– Og udover vores egne ting, så har de syv kræmmere jo også lopper med, siger Jytte “Pyt”.
Hun tilføjer, at alt er “ægte” loppeting. – Der er ikke hobbyting med, siger hun.



















