Lions Sønderborg tilbyder gode oplevelser og godt fællesskab

I Bogbutikken tjenes der penge til donationer. Foto: Ole Kæhler

I Bogbutikken tjenes der penge til donationer. Foto: Ole Kæhler

7. januar 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lions i Sønderborg vil rigtigt gerne have flere medlemmer og udover at hjælpe til med at tjene penge, så kommer du til at lægge ører til en del spændende oplægsholdere.

”Det er oplægsholdere, som man almindeligvis ikke har mulighed for at høre og vi tager også på virksomhedsbesøg”, siger Erling Jørgensen, der er præsident for Lions Sønderborg.

”Hertil kommer, at du bliver en del af et herligt fællesskab, hvor vi mødes den anden og den fjerde torsdag i måneden”, siger Erling Jørgensen til SønderborgNYT. Møderne fandt tidligere sted på Hotel Sønderborg Strand, men de flyttes til bogbutikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lions Sønderborg tjener også penge. Blandt andet på deres rabathæfter, bogbutikken i Store Rådhusgade og som hjælpere ved koncerter i Mølleparken.

”De penge giver vi videre til Julemærkehjemmet Fjordmark, lokale plejecentre, Rendbjerghjemmet, Kvinde- og Krisecentret, Kirkens Korshær i Sønderborg, Lænken i Sønderborg, Ældre Sagen i Sønderborg og mange andre”.

Hvis du vil vide mere om Lions Sønderborg, så kan du sende en mail til præsidenten. Mailadressen finder du på foreningens hjemmeside, soenderborg.lions.dk

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...