Nu kan kommunen søge om tilladelse til at der kan bygges flere sommerhuse

Sommerhuse. Arkivfoto: Ole Kæhler
Sommerhuse. Arkivfoto: Ole Kæhler
18. januar 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet har onsdag aften godkendt ’Tillæg til Planstrategi 2022’, som giver mulighed for 80 nye sommerhuse ved Høruphav og Rendbjerg samt nye boligområder i Svenstrup, Guderup, Augustenborg og Ragebøl.

Planloven giver mulighed for, at kommunerne kan ansøge om kystnære udviklingsområder og sommerhusområder. Sønderborg Kommune ønsker at i alt søge om seks områder til erhverv, bosætning og turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådets vedtagelse af Tillæg til Planstrategi kommer til at danne grundlag for en ansøgning til By, Land og Kirkeministeriet. Efterfølgende skal Folketinget vedtage et landsplandirektiv, der giver kommunen mulighed for at lave kommuneplanramme og lokalplan for de godkendte sommerhusgrunde og udviklingsområder.

Tillægget gælder mulighed for 50 nye sommerhusgrunde ved det eksisterende sommerhusområde Lambjerglund ved Høruphav på Sydals, 30 nye sommerhusgrunde ved Rendbjerg øst for Egernsund samt en omplacering af 14 sommerhuse i Nordborg Resort samt projektet Paradis Elstrup Mølle.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Sønderborg Kommune har vi i flere år satset stort på at udvikle turismen og har skabt en positiv udvikling med 1,5 million årlige overnatninger. Men ambitionen stopper ikke der, og vi ønsker at være blandt de fem mest besøgte turistdestinationer i Danmark. Det skal det kommende Nordborg Resort og nye sommerhuse være med til at understøtte. Her ud over ønsker vi at understøtte planerne ved Elstrup Mølle, hvor et spændende projekt skal genskabe mølleriet”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der i dag 11 sommerhusområder i kommunen og de rummer flere end 2000 sommerhuse. Som udgangspunkt kan kommunerne ikke planlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Planloven giver dog mulighed for, at kommunerne kan søge om tilladelse til at udpege udviklingsområder og omplacere og udlægge nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen hvert fjerde år.

De seks udviklingsområder i planstrategitillægget er nye områder til boliger i Svenstrup, Guderup, Augustenborg og Ragebøl samt udvidelse af Sønderborg Lufthavn

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Byrådet arbejder vi konstant med at skabe vækst i hele kommunen. Nye boligområder er med til at skabe stærke lokalsamfund og tiltrække nye borgere. Derudover har Sønderborg Lufthavn brug for at kunne lave en langsigtet planlægning, og derfor udpeger vi også et område dér som udviklingsområde, så vi fortsat har en attraktiv lufthavn, der har mulighed for at udvikle sig”, siger Stephan Kleinschmidt, der er første viceborgmester.

SønderborgNYT TV sendte hele byrådets møde – du kan hel byrådsmødet her på SønderborgNYT TV.

12. maj 2024 112, Gråsten

Gløder i buske gav røg

12. maj 2024 112

Søndag formiddag blev der ringet efter de frivillige brandmænd i Gråsten, fordi der kom røg fra nogle buske i den lille park ved Slotsgade i Gråsten bymidte. “Da brandbilerne kom frem, så var der en smule gløder og de blev slukket. Hvordan de er kommet, ved jeg ikke og det er også politiets opgave at […]

Læs mere...