SF-politiker fortæller om udfordringerne i psykiatrien

Foredraget holdes på kasernen. Arkivfoto: Ole Kæhler

Foredraget holdes på kasernen. Arkivfoto: Ole Kæhler

21. marts 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

SF Sønderborg inviterer alle interesserede til et oplysende foredrag med Sara Darling Jørgensen, regionsrådsmedlem for SF, der den 4. april klokken 18 vil dele sin indsigt i de nuværende udfordringer inden for psykiatrien. Med fokus på den nylige lukning af børne- og ungdomspsykiatrien i Esbjerg og den akutte mangel på psykiatere, vil hun vil diskutere SFs visioner og løsningsforslag til forbedring af psykiatrien.

I lyset af de seneste rapporter om psykiatriens tilstand i Aabenraa, understreger Sara Darling Jørgensen behovet for øjeblikkelig handling:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Psykiatrien er presset og særligt i Aabenraa er både voksen- og børne-og ungepsykiatrien hårdt ramt, som bl.a. har betydet langvarig lukning af sengepladser i voksenpsykiatrien på grund af personalemangel. Børne- og ungepsykiatrien i Aabenraa har siden efteråret skulle modtage flere patienter, da et flertal i regionsrådet valgte at lukke sengeafsnittet i Esbjerg og også fungere som akutmodtagelse fra kl. 8-18″, siger hun i en pressemeddelelse.

Foredraget er en unik mulighed for at få indsigt i psykiatriens realiteter og deltage i dialogen om dens fremtid. Alle er velkomne til at deltage og bidrage til denne vigtige diskussion, som foregår i auditoriet på Sønderborg Kaserne.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...