Åbent brev til borgmesteren og kommunaldirektøren

Augustenborg, Arkivfoto: Ole Kæhler
Augustenborg, Arkivfoto: Ole Kæhler
7. april 2024 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Arne Nielson, Augustenborg, skriver åbent brev:

I fortsættelse af min henvendelse til Sønderborg Kommune den 3. april, kan jeg fortælle, at der stadig intet er gjort for at afhjælpe de store mangler med tilgængeligheden, sikkerheden og en brandflugtvej ved en beboelsesvogn på Stavensbølgade i Bro.

For at Sønderborg Kommunes borgere skal kunne forstå denne sag, skal det oplyses, at kommunens respektive myndigheder har placeret en psykisk og fysiks handicappet borger, som bruger kørestol, under forhold i en beboelsesvogn, som er yderst kritisable. En benamputeret borger skal ved hjælp af to krykker balancere op ad en smal jerntrappe, der står i løst på et grus-areal. Trappen skal også anvendes som flugtvej i tilfælde af evt. brand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvem tager ansvaret, såfremt der under daglig brug af den opstillede trappe opstår en faldulykke med personskade til følge?

De ansvarlige i systemet – lige fra udvalgsformand Stefan Lydal, fagdirektør Klaus Liestmann, Psykiatri- og Handicapchef Helle Schulz – skal bære et stort ansvar for de udviste svigt. De har overdraget opgaven med opstillingen og placering af beboelsesvogn til kommunens Drift- & Beredskab.

De ansvarlige har dummet gevaldigt i at opstille en beboelsesvogn, som er forsynet med undervogn. Det giver en stor højdeforskel mellem terræn og gulv og derfor kræver en handicaprampe for at komme ind og ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den korrekte løsning ville have været en beboelsescontainer, som blev placeret på vandret underlag af stabilgrus og indrette den med beboelses faciliteter. Det ville have givet en højdeforskel på 20 centimer og kun kræve en mindre tilkørselsrampe – og samtidig havde levet op til alle regler og beskyttet borgeren

Det er bittert at Sønderborg Kommune har ansvarlige ansatte, der så ’torskedumme’ at ikke én eneste sjæl har brugt intelligensen, mens der blev indrettet en bolig til en psykisk og fysisk handicappet person

Artiklen fortsætter under annoncen

Så, borgmester Erik Lauritzen, kom nu i omdrejninger og sæt straks en afhjælpning af de dokumenterede mangler i gang.

Desværre har undertegnede modtaget en valid oplysning fra handicaprådsformanden om, at beboeren ikke ønsker at forholdende ændret og den denne påstand skulle komme fra forvaltningen.

Det er Sønderborg Kommune der har det overordnede ansvar og skal pålægges pligten til at drage omsorg får en borger, som er under de sociale myndigheder, at gældende bestemmelser i lovgivningen i Bygningsreglement og på handicapområdet bliver overholdt – og der nogle bestemmelser i vores straffelov der omfatter dokumenterede pligtforsømmelser.

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...