Bedrageri mod ældre mennesker

Politiet leder efter bedragere. Arkivfoto: Ole Kæhler

Politiet leder efter bedragere. Arkivfoto: Ole Kæhler

16. april 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag klokken 13:45 udleverede en ældre kvinde i Hvedemarken sit dankort til en kvinde, som havde ringet på døren og fortalt, at hun kom fra banken.

“Den ældre kvinde fik at vide, at hendes dankort var for gammelt og hun gav også pinkoden til kvinden, som hun troede var fra banken”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.

Mens den ældre kvinde havde besøg af kvinden ‘fra banken’ ringede telefonen og en mand fortalte, at han ringede fra banken for at fortællle, at de havde sendt en kvindelig medarbejder ud for at hente dankortet. Herefter blev der hævet penge i automaten hos Danske Bank i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Et kvarter tidligere forsøgte kvinden, som sagde hun var fra banken, at få udleveret dankortet hos en ældre kvinde på Damgade, men det lykkedes ikke”, siger Chris Thorning Vesterdal. Forinden havde en mand, der sagde han var fra banken, ringet til den ældre kvinde og sagt, at de ville sende en medarbejder ud for at hente dankortet, der var blevet misbrugt.

“I Havnbjerg var der en ældre kvinde, som udleverede både dankort, pinkode, kontanter og smykker til en kvinde, som hun troede var fra banken. Her blev der også hævet et beløb på dankortet”, siger Chris Thorning Vesterdal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet vil gerne høre fra personer, som har bemærket kvinden, som opsøgte de ældre mennesker.

“Hun beskrives som 20 – 30 år, lys i huden. har langt mørkt hår og hun er 150 til 160 centimeter høj. Hun var iført en sort jakke med hætte og sorte bukser”.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...