Netværkshuset inviterer til et foredrag med gerontopsykolog Anna Aamand, som blandet andet vil fortælle, at et menneskes adfærd er et sprog og at et menneske med demenssygdom får ’hovedrollen’ i sin egen sygdom.
Anna Aamand holder sit foredrag i Sydjysk Sparekasse Skansen tirsdag den 7. maj fra klokken 13:30 til 16:30.
Prisen er 50 kroner for medlemmer og 75 kroner for ikke medlemmer og det er inklusiv kaffe, te og lidt sødt. Betaling: mob Pay: 290683 eller konto.nr. 8010 000 1641969.
Tilmelding senest 4.maj til Anne Steenbjerg, mail: [email protected]. mobil 22 72 38 31.
Pladserne sælges efter først til mølle og der er 150 pladser, skriver Netværkshuset.
Anna Aamand har arbejdet som ældrepsykolog i over 30 år i såvel hospitalsvæsen med udredning og behandling, som i kommunalt regi, med psykologsamtaler til ældre.
En af de ting, hun har været allermest optaget af gennem årene er at se og kommunikere med mennesket bag demenssygdommen gennem hele demensforløbet – og at give pårørende støtte og redskaber til at være der, med alle de udfordringer, der kommer undervejs.

















