Pænt med gæster til loppemarked hos Borgerforeningen

Loppemarked på Skovhuse. Foto: Ole Kæhler

Loppemarked på Skovhuse. Foto: Ole Kæhler

11. maj 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag var der masser af besøgende hus Borgerforeningen på Skovhuse på Kær, hvor der er loppemarked frem til klokken 16 i dag og i mellem klokken 10 og 15 i morgen, søndag.

I Skyttehuset er der igen et væld af lopper. Loftet er fyldt til bristepunktet, og i festsalen er der radioer, fjernsyn og malerier, der bare står og venter på den rette nye køber.

”Denne gang er der også køkkengrej i lange baner, bøger, legetøj og lamper. Så kom og gør en god handel”, siger Henning Hansen fra loppemarkedskomiteen i Borgerforeningen.
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også mulighed for gratis at prøve sine evner på skydebanen i Skyttehuset, hvor der er kompetente skydeledere til stede.

Grillen er tændt, så der kan købes ringriderpølser med brød, øl eller vand, og for dem der er til kaffe og lagkage, kan loppemarkedshjælperne i Borgerforeningen også klare det.

“Det er via vores loppemarked, vi tjener penge til vores aktiviteter”, siger Borgerforeningens formand, Tage Christensen, til SønderborgNYT.

De mennesker, som kørte til loppemarked på Skovhuse, de kunne også besøge en lang række andre loppestande rundt omkring på Kær halvø.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder fra Borgerforeningen.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...