Plejecenter: Stor succes med gourmet-spisning

Arkivfoto

Arkivfoto

11. juli 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke mange dage siden, de ældre på Mølleparken Plejecenter havde fornøjelsen af at nyde en flot gourmetmiddag og nippe til udsøgte vine. For at sikre, at stemningen blev den helt rigtige, så var der dækket borde efter alle kunstens regler og den flot arrangerede mad blev båret ind på tallerkener.

Og det kan de ældre takker Karina Østergaard, der arbejder på plejecentret for. Hendes mand, Peter, er nemlig kok – og han havde via hustruen tilbudt at komme med råvarerne og tilberede en gourmetmiddag til de ældre og deres pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og det tog vi imod med kyshånd, siger Hanne Aagaard, der også arbejder på Mølleparken Plejecenter. Hun fortæller, at det altid er en succes, når plejecentret samler de ældre i større grupper til fælles mad.

– Men at have besøg af en dygtig kok, der lavede virkelig lækker og spændende mad, det var helt i en klasse for sig, siger Hanne Aagaard til Sønderborg Nyt. Tjenere var der selvfølgelig også tænkt på.

– Det var os, der arbejder her og vores forstander vartede også op, siger Hanne Aagaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg synes, det er flot af kokken, at han sætter en hel dag af, så vores ældre og de pårørende får en god fælles oplevelse, siger hun.

 

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...