Samtaler kan hjælpe dig tættere på et lykkeligt liv

Arkivfoto

Arkivfoto

18. juli 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Nogle gange lader man sig irritere af det, som andre kalder småting – og nogle gange kan man slet ikke finde ud af, hvordan man egentlig har det familien, kollegerne, vennerne. Nogle gange er hele verden også bare alt for meget.

– Og så er det, jeg kan hjælpe en person videre gennem samtaler, siger Kerstin Bach Petersen, der er i gang med at uddanne sig til eksistentiel dynamisk psykoterapeut. Kort fortalt handler det om, at hun og den person, der er til samtale, tager afsæt i, hvordan vedkommende har det lige nu, hvilke tanker og stemninger, der fylder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det koster ikke penge at komme til samtale med Kerstin Bach Petersen, men de mennesker, der gør brug af hendes kunnen, skal udfylde et anonymt spørgeskema efter forløbet. Det skema skal hun bruge på sin vej gennem uddannelsen.

– Når vi føler os pressede eller klemte, så er vi gode til at give andre skylden. Det betyder faktisk, vi lader det være op til andre, hvordan vi har det, siger psykoterapeuten. Fordi hvert enkelt menneske faktisk er ekspert i sit eget liv, så gælder det om at finde frem til årsagen til, at vi reagerer, som vi gør i visse situationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Her er det, jeg gennem samtalen kan holde min samtaleperson på sporet, så vi når ind til problemets kerne, siger Kerstin Bach Petersen til Sønderborg Nyt.

Når vi får indsigt i os selv og forstår, hvorfor vi reagerer, som vi gør, så er det lettere at se lyst på verden og de mennesker, der er i den.

– Det er skønnere at flyve som en sommerfugl end det er at tage rollen som stensamler, siger Kerstin Bach Petersen.

Psykoterapeuten åbner for samtaler til august – og der skal bestilles tid på telefonen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du klikker på fotoet af Kerstin Bach Petersens, så kommer hendes hjemmeside frem – og her er der flere oplysninger samt kontaktmuligheder.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...