26 ud af taekwondoklubben Chung Uns cirka 70 medlemmer deltog forleden i klubbens graduering og ud af de 26 deltagere var der en, som skulle op til 1. kup, sidste kup grad inden det sorte bælte.
I taekwondo er der 10 kup grader, hvor 10. kup er første bælte farve og 1. kup er sidste bæltefarve. Efter 1. kup følger 1. dan og dermed det eftertragtede sorte bælte! Malthe Laue Jacobsen fra klubbens voksenhold skulle ved gradueringen den 25. maj op til 3. kup som indebærer, at der kun er to bælte grader inden det eftertragtede sorte bælte, skriver klubben.
Inden selve gradueringen skulle alle elever over 12 år bestå en kondi test. Denne test omfattende løb af et bestemt antal km inden for en fastlagt tidsgrænse.
For børneholdet – unge under 12 år – gjaldt det, at alle børnene skulle have deltaget i ekstra pensums træning inden selve gradueringen, for at vise at de var klar til eksamen.
Selve gradueringen varede i ca. 3 timer og der blev eksamineret i Han bon Kierugi og Sam bon Kierugi (et og tre skridts kombinationer, hvor det handler om korrekt udførelse af stand og slag, spark og slag mod puder, Poom-se, der er imaginær kamp mod modstandere, der angriber fra alle sider samt fuld kontaktkamp med sikkerhedsudstyr i form af kropsbeskyttende veste og hjelme.
Klubbens øvede fra junior- og voksenhold havde desuden som opgave, at udføre ”gennembrydningsøvelser”, som skal vise elevens kraft bag deres øvelser ved, at slå brædder i stykker ved hjælp at fod- og håndteknikker.
Eksamenen blev ledet af klubbens chefinstruktør Allan Poulsen, 5. dan.
De 26 som gik og bestod eksamenen var følgende:
Junior- og voksenhold: 3. kup: Malthe Laue Jacobsen. 5. kup: Lana Armautovic. 6. kup: Jamie Frank Jessen, Lea R. Jæger og Lina Mehmeti Berisha. 7. kup: Sara Shirzad. 8. kup: Emil Shirzad. 9. kup: Ajlin Peuzljamin, Martin Normand Petersen og Nikita Avetisyan. 10. kup:Thor Jacobsen.
Børnehold: 6.kup:Danica Bock, Deon Mehmeti Berisha og Eliza Haliti. 7. kup: Ea Reitz Iversen. 8. kup: Andreas Cezneckas, Christian Holst Warno, Dantenous Libatique, Johannes Wendt Nørgaard og Storm Thørring Kulmbach. 9. kup: Iiyas Remmo, Nihiti Inaganti, Nikolaj Fiutowski, Viktor H. Givskov og Zyriel Soso. 10. kup: Elias Overgaard og Villads V. Bruhn-Rasmussen.
Til eksamenen i klubben kunne forældre og pårørende deltage som tilskuere, hvilket er lidt unikt, fordi eksamen i taekwondo normalt er lukket.
Børneholdet bliver eksamineret efter de samme regler som gælder for junior- og voksenholdet det er et specielt Chung Un-fænomen, idet mange andre taekwondoklubber i Danmark kører efter specielle børnebælteinddelinger og specielle børne pensum. Chung Uns måde, at graduere børn på betyder, at børnene ikke skal op til nogen ekstra eksamen, når de skifter fra børneholdet til junior holdet og senere igen til voksenholdet.
Klubbens næste store fælles aktivitet er sommerafslutningen i juni ved klubhuset på Sjællandsgade, hvor der serveres grillpølser og saftevand og også spilles rundbold. Altid en god og sjov oplevelse for medlemmer, forældre, trænere og bestyrelsen.
Efter sommerferien er det kulturnatten den 6. september, hvor klubben traditionelt deltager med et opvisningshold og samtidig igangsættes en kampagne for, at få flere til at dyrke taekwondo i Chung Un. Vi har vores egne lokaler på Sjællandsgade i Sønderborg og alle er velkomne til at kigge forbi og evt. få en prøvetime i taekwondo.
Taekwondo klubben Chung Un optager nye medlemmer fra midten af august og den første måned er gratis.





















