Omkring hver fjerde af landets store eksportvirksomheder har nu ifølge Jyllands-Posten en whistleblowerordning, hvor ansatte og måske udenforstående kan anmelde ting, de synes er forkerte, ulovlige eller på anden vis problematiske.
Når ansatte fortæller om fejl og mangler, kan der hurtigt gribes ind.
– Efter min opfattelse er der relativt mange blandt de større virksomheder, der har en ordning. Det er jo blandt de større virksomheder, de hører hjemme, siger Michael Gøtze.
Han har især fulgt udviklingen inden for de offentlige whistleblowerordninger, og hans indtryk er, at det går noget langsommere end inden for det private – i den forstand bekræfter Wilkes undersøgelse det billede.
Socialtilsyn Syd, der fornylig er blevet kontaktet anonymt af medarbejdere fra Alssund Børne- og Ungdomscenter og her viste det sig, at der er fejl og mangler, som kommunen har fået besked om at få styr på.
I Sønderborg kan man også anonymt angive f.eks. naboen, hvis der snydes med offentlige tilskud eller kontanthjælp.
Ordningen virker
Det fremgår af Wilke-målingen, at whistleblowerordningen virker.
Hver femte af de største virksomheder siger, at den har afsløret adfærd, der var ulovlig eller i konflikt med interne regler.
En af de virksomheder, der længe har haft en whistleblowerordning, er medicinkoncernen Novo Nordisk, der hvert år får omkring 100 henvendelser fra de i alt omkring 40.000 ansatte.
– Der kommer mange relevante informationer frem, og det har absolut haft konsekvenser, siger Kim Bundegaard, der er ansvarlig for ordningen i virksomheden.
Henvendelserne har ført til alt fra reprimander over fyringer til politianmeldelser
