Landbruget bag gyllen i Vemmingbund er fundet

30. juli 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har nu fundet kilden til det gylleudslip, der lukkede badestranden Vemmingbund Strand mandag.

Til stor overraskelse for ægteparret Kurzke, der driver landbrug i nærheden af stranden, kom udslippet fra deres gård.by4

– Min første tanke var, at det kunne ikke være fra os. For vi har jo ikke gylle liggende på jorden, siger Louise Kurzke til dr.syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et uheld

Tirsdag forsøgte landmandsparret sammen med kommunens miljøfolk at finde frem til gyllelækket – men uden held.

Ifølge Louise Kurzke er kommunens teori, at weekendens uvejr i Sønderjylland har fået en rist til at svømme over.

– De har meldt ud, at det er et uheld, som vi ikke kan gøre for, siger hun.

Kan ende i retten

Louise Kurzke er stadig lidt overvældet efter besøget fra kommunens miljøafdeling.

– Vi er jo kede af det, hvis det er vores skyld. For det er jo ikke noget, vi har gjort med vilje, og vi ved heller ikke rigtig, hvad vi skulle have gjort anderledes, siger Louise Kurzke til radioen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu venter ægteparret på, hvilket efterspil sagen vil få. Ifølge Louise Kurzke har kommunen oplyst, at de ikke kan få en bøde for udslippet, men at det derimod kan ende i en retssag.

Sønderborg Kommune ønsker ikke at udtale sig om sagen.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...