DI-målingen: Større fokus på gode tiltag

Arkivfoto

Arkivfoto

5. september 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Sønderborg vil have sat fokus på de mange initiativer der bliver taget i Sønderborg for at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet. Det sker efter, at Dansk Industri i denne uge offentliggjorde sin årlige måling af erhvervsklimaet i 96 af landets 98 kommuner.

I dette års måling er Sønderborg faldet fra en plads som nummer 76 til en plads som nummer 95 og næstsidst af de kommuner, der er blevet målt på. Og den placering ærgrer Jan Prokopek, der er formand for det Lokale Beskæftigelsesråd, sig over.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Jeg har stor respekt for DI og for det arbejde organisationen laver. Men når 63 ud af omkring 3500 virksomheder svarer på et spørgeskema, så syntes jeg ikke, at målingen giver et helt retvisende billede af hvad man i Sønderborg gør for erhvervslivet. Jeg så gerne vi fik en højere svarprocent, og i LBR vil vi gerne række hånden ud til DI og tilbyde at vi sammen går ind og laver en mere udførlig undersøgelse af vores erhvervsklima, siger Jan Prokopek.

 

Artiklen fortsætter under annoncen

I det Lokale Beskæftigelsesråd finder man bl.a repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, Praktiserende Lægers

Organisation samt en række lokale foreninger, og medlemmerne med formand Jan Prokopek i spidsen mener, at der de seneste år er taget en række positive tiltag, som skal gøre Sønderborg Kommune mere attraktiv for erhvervslivet.

Jan Prokopek nævner bl.a at Sønderborg Kommune hvert år giver næsten 10 millioner kroner til Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter, har opført en ny motorvej for at gøre infrastrukturen endnu bedre, holder en lufthavn kørende, og har det jobcenter i Danmark med den bedste kontakt til virksomhederne. Desuden har kommunen i år nedsat dækningsafgiften og oprettet Erhvervskontakten som en service til erhvervslivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Jeg syntes faktisk der bliver gjort et kæmpestykke arbejde, siger Jan Prokopek og tilføjer, at man i Sønderborg Kommune netop har lanceret en ny erhvervsfremmestrategi samt er på vej til at oprette et nyt vækstråd.

  • Sønderborg hører ikke til i bunden af sådan en undersøgelse, men hvis mange virksomheder ikke er klar over, hvor meget der faktisk bliver gjort, så har vi en opgave foran os – og det er at blive bedre til at fortælle vores dygtige erhvervsdrivende, at de bor en kommune, som har en ambition om at skabe optimale rammer for dem, så de til gengæld kan skabe vækst og nye arbejdspladser, siger Jan Prokopek.

  • Artiklen fortsætter under annoncen

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...