Stop Madspild Lokalt Sønderborg bliver til Madbanken Sønderborg

Klar til uddeling. Arkivfoto

Klar til uddeling. Arkivfoto

14. oktober 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Igennem en tid har frivillige delt overskudmad ud til mennesker, som har en stram økonomi og det er sket gennem den landsdækkende Stop Madspild Lokalt.

“Først ville hovedkontoret have, vi skulle tage 35 kroner fra hver modtager og det var vi på ingen måder enige i”, siger Karin Jensen fra den lokale bestyrelse.

Stop Madspild Lokalt har et par gange delt mad ud fra lokaler i Frivillighedens Hus, men flyttede så til Perlegade 79.

“Og her kan vi ikke være på grund af fødevaremyndighederne. Det lovede hovedkontoret at hjælpe med at få styr på, men de endte med at sige, at de opsiger samarbejdet med os”, siger Karin Jensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Stop Spild Lokalt har ringet til vores donorer og sagt, at der vil komme nogle fra Vojens og hente deres overskudsvarer, men vi mener, at det skal være sådan, at lokale hjælper lokale, så vi laver Madbanken Sønderborg. Først som en frivillig gruppe og kører den, så laver vi en forening”, siger Karin Jensen og tilføjer, at lokale udsatte jo ikke har glæde af, at overskudsvarer fra lokale virksomheder bliver kørt til Vojens.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...