Afslutningen på Den Store Krig markeres på Kirketorvet i Sønderborg

Afslutningen på Den Store Krig markeres. Arkivfoto: Ole Kæhler

Afslutningen på Den Store Krig markeres. Arkivfoto: Ole Kæhler

DET SKER Skrevet af: Ole Kæhler

Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborg området gennemfører igen i år en mindehøjtidelighed på årsdagen for Den Store Krigs ophør ved mindesmærket på Kirketorvet ved Sct. Marie kirke mandag den 11. november kl. 11:00. Mindehøjtideligheden gennemføres for fjerde gang sammen med det tyske mindretal i byen.

Klokken 11 blæser trompetist Poul Erik Sørensen signalet ‘Hold Inde ved mindesmærket’. Klokken 11:00 var tidspunktet i 1918, hvor våbenstilstanden startede. På det tidspunkt ophørte alle krigshandlingerne på slagmarken, og de egentlige fredsforhandlinger tog sin begyndelse, skriver kontaktudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredsforhandlingerne endte med Versailles-freden 28. juni 1919, som blev underskrevet af USA, Frankrig, Storbritannien og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden side. Den Store krig var afsluttet.

Krigen varede fra 1914 til 1918 og krævede over 8 millioner faldne soldater. Danmark var neutral i 1. verdenskrig, men der deltog ca. 30.000 sønderjyder på tysk side, heraf døde der omkring 6.000. Alene Sønderborg mistede 199 mand, som alle er nævnt ved navn på kirketorvets min-desmærke. Der døde ca. 6.5 millioner civile mennesker i 1. verdenskrig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Først holder borgmester Erik Lauritzen en tale ved mindesmærket. Herefter taler forskningsleder ved det tyske museum i Sønderborg, Jon Thulstrup på vegne af det tyske mindretal.

Der lægges en krans fra Hæren af fg. Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, Major Joakim Skovgaard, en krans fra Sønderborg Kommune ved borgmester Erik Lauritzen samt en krans fra Bund Deutscher Nordschleswiger ved Jon Thulstrup. Der afsluttes ved mindesmærket med ’Altid Frejdig Når Du Går’ og efterfølgende gennemføres en kort dansk/tysk takkebøn i Sct. Marie kirke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne til at møde op og deltage i mindet om denne krigs mange faldne på mandag den 11. november kl. 11:00.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Cirkus Arena fejrer 50 år med storslået jubilæumsshow i Sønderborg

7. juni 2026 DET SKER

Cirkus Arena inviterer på eventyr med årets største og mest spektakulære cirkusforestilling, hvor man kan opleve det allerbedste fra cirkusverdenen med prisbelønnede artister, søde dyr og duften af savsmuld. Det sker torsdag og fredag den 11. og 12. juni på Ringriderpladsen i Sønderborg. Oplev en helt ny forestilling i verdensklasse, når Cirkus Arena åbner for […]

Læs mere...