Husker du flystyrtet i Augustenborg Fjord?

Augustenborg Fjord. Arkivfoto

Augustenborg Fjord. Arkivfoto

6. november 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Et 2-motors fly, som var chartret af Falck, var med i alt fem ombordværende på vej fra Beldringe Lufthavn ved Odense til Sønderborg Lufthavn, da det i tæt tåge ved en pilotfejl 7. november 1974 kl. 10.50 landede i Augustenborg Fjord nord for landingsbanen på Kær Halvø.

Den 30-årige pilot Niels Thorup fra Otterup på Fyn nåede ikke ud af flyet, men den 38-årige stewardesse, Sonja Andreasen, fra Fruens Bøge ved Odense fik de øvrige ud gennem en dør og op på flyets vinger og tag, hvor de sad og ventede indtil flyet efter nogle minutter gik til bunds.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flystyrtet blev omtalt i Heimdal og er også på Vragwiki.dk

Det var på grund tågen umuligt at se flyet fra land, men deres nødråb hørtes fra lufthavnens kontroltårn som slog katastrofealarm og en redningsbåd fra Falck med to dykkere blev sat i vandet.

De bjærgede først de to livløse, den 67-årige lektor Ida Marie Henrichsen fra Tønder og den 60-årige læderhandler Knud W. Jørgensen fra Sønderborg og dernæst stewardessen og den 14-årige skolepige Elise Riggelsen, som endnu svømmende i vandet var ved bevidsthed og råbte efter hjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Liget af piloten blev fundet ved vodtrækning to dage senere ca. 100 meter fra vraget.

Flyet blev repareres og fløj i Caribien, men blev ødelagt den 6. september 2009 ved at taget – under en orkan – kollapsede i en hangar til Grand Turk Airport.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...