Varmestuen i Sønderborg får udvidet åbningstid med kommunens hjælp

Kirkens Korshær. Arkivfoto

Kirkens Korshær. Arkivfoto

9. november 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlemmerne Didde Lauritzen og Vivi Brit Nielsen er glade for, at der i Social, Senior og Handicap- og Sundhedsudvalget er enighed om at give ekstra støtte til Varmestuen i Kirkens Korshær.

”I Varmestuen gør de et kæmpe arbejde for nogle af de mest sårbare i vores kommune. Her mødes mennesker med respekt og værdighed, præcis der, hvor de er i deres liv, og Varmestuen giver dem en tryg base i hverdagen”, siger Venstres Vivi Brit Nielsen til SønderborgNYT. Hun har plads i begge udvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med daglige tilbud som morgenmad, varm mad til en overkommelig pris og sociale aktiviteter skaber Varmestuen et fællesskab med plads til alle. De dygtige medarbejdere møder hver enkelt med åbenhed og omsorg og tilbyder praktisk støtte – fra et måltid mad og nyt tøj til en god samtale om løst og fast”, siger hun videre.

Didde Lauritzen fra Socialdemokratiet er også glad for, der var enighed om at sikre, at Varmestuen kan holde åben fem dage hver uge.

”Jeg og Stefan Lydal, som er formand i Social, Senior og Handicapudvalget har – sammen med forfatningen – haft nogle møder med Kirkens Korshær og nu sikrer vi driften i det kommende år”, siger Didde Lauritzen, der er formand for Sundhedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den ekstra økonomiske støtte giver Varmestuen mulighed for at udvide åbningstiden fra fire til fem dage om ugen og dermed nå ud til endnu flere mennesker, der har brug for støtte.

”Den indsats viser, at vi som samfund værdsætter og står sammen om at hjælpe dem, der er mest udsatte, og at vi arbejder for at skabe et fællesskab, hvor alle har en plads”, siger Vivi Brit Nielsen.

Kirkens Korshær blev presset på økonomien – blandt andet på grund af de stigende energiudgifter og lønstigninger til medarbejderne.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Cirkus Arena fejrer 50 år med storslået jubilæumsshow i Sønderborg

7. juni 2026 DET SKER

Cirkus Arena inviterer på eventyr med årets største og mest spektakulære cirkusforestilling, hvor man kan opleve det allerbedste fra cirkusverdenen med prisbelønnede artister, søde dyr og duften af savsmuld. Det sker torsdag og fredag den 11. og 12. juni på Ringriderpladsen i Sønderborg. Oplev en helt ny forestilling i verdensklasse, når Cirkus Arena åbner for […]

Læs mere...