Gråsten holder Æblefestival

22. september 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Gennem hele efterårsferien er Gråsten fyldt med æble- og kunstoplevelser for hele familien. Skolebørnene tyvstarter i ugen op til ferien.

Gråsten har lagt navn til Danmarks Nationalæble, gråstenæblet, og byen har æblet i centrum i hele efterårsferien med en stor festival med en bred vifte af aktiviteter rettet mod områdets egne borgere og gæster udefra. De fleste aktiviteter er for børn og hele familien. gråsten

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan blandt andet være med til at plante 600 gråstenæbletræer i området. Når man har plantet 10 træer, kan man få ét med hjem til sin egen have. Desuden bliver der holdt afsløring af en ny æbleskulptur, som er fremstillet af ”Freds-egen”, der indtil for tre år siden stod på Torvet.

Masser af æblekage

Der holdes kunstworkshop for alle og torvedage med frugtmarked, æblepresning, salg af lokale fødevarer og kunsthåndværk. Temaet med æbler og kunst bliver synligt i 24 af byens butikker og på gaderne, ligesom mange spisesteder i området har æbleretter og æblekage på menukortet. I løbet af dagene er der flere muligheder for at sætte tænderne i nybagt kage, blandt andet ved Det Rullende Sønderjyske Kaffebord på Torvet fredag 17. oktober og ved Det Store Æblekagebord på Gråsten Landbrugsskole dagen efter. De sidste to aktiviteter kræver billet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal æblekagen rystes på plads, kan man lørdag 18. oktober deltage i Æbleløbet, en fælles løbetur med stop, hvor man bliver klogere på Gråsten-området.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...