KV25: Byrådskandidat vil frem til valget hylde kommunale medarbejdere

Jesper Kock. Pressefoto

Jesper Kock. Pressefoto

15. november 2024 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Jesper Kock, kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget 2025, ønsker at rette opmærksomheden mod de mange medarbejdere i Sønderborg Kommune, som hver dag yder en kæmpe indsats for vores samfund. I en tid, hvor der er fokus på effektivitet og værdiskabelse, vil Jesper Kock minde om, at kommunens ansatte spiller en afgørende rolle i at skabe tryghed og robusthed for både børn, unge, ældre og alle dem, der har brug for støtte.

“Ofte handler politiske debatter om, hvem der har gjort hvad – og hvem der ikke har. Men uanset hvem der sidder i byrådet, knokler kommunens ansatte hver dag for vores fælles bedste. Vi har alle brug for et skulderklap i ny og næ, og derfor vil jeg frem til kommunalvalget hver måned finde en medarbejder i kommunen, som fortjener en særlig tak”, siger Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Kock opfordrer borgerne i Sønderborg til at dele deres gode historier om kommunale medarbejdere på hans Facebook-side eller sende dem direkte til [email protected]. Af de indsendte historier vil han vælge én person, som modtager en buket blomster – en symbolsk anerkendelse for en ekstraordinær indsats.

Jesper Kock har allerede sikret sig, at blomsterne leveres – en buket hver måned – fra den lokale blomsterbutik Kobberblomst i Sønderborg, så han er klar til at give dette skulderklap frem til valgdagen den 18. november 2025.

17. juni 2026 Debat, Uddannelse, Sønderborg

Læserindlæg: HIP HIP HURRA – hvis du nåede tilmeldingsfristen

17. juni 2026 Debat

Kim Hermann skriver: Læserindlæg: Jubilarfest på Sønderborg Statsskole – HIP HIP HURRA! Sønderborg Samfundet holder lørdag den 20/6 sin årlige jubilarfest på Statsskolen, men tro endelig ikke, at alle er velkomne. Hvad der burde være en glædelig begivenhed for alle, er i stedet en lukket fest, hvor de medlemmer, der ikke har overholdt arrangørernes uforståelige […]

Læs mere...