Mens bilen er på værksted – kan du låne en cykel

Arkivfoto

Arkivfoto

24. september 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Lån en cykel, mens bilen er på værksted!
Sådan lyder tilbuddet til kunder hos Auto Lindvang med afdelinger i Sønderborg og Åbenrå, når de har afleveret bilen til service, reparation eller andet, der gør, at de ikke kan køre fra stedet igen.Kunderne har nu mulighed for at låne en cykel og en cykelhjelm, når de har afleveret bilen til service. Det gør det noget nemmere at fordrive ventetiden, mens bilen bliver tjekket, og samtidig mulighed for at cykle en tur i nærområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det lyder måske lidt som en vittighed, men vi synes, det er en rigtig god idé, siger Birgitte Lindvang fra Auto Lindvang, og fortsætter:

– De kunder der vælger at vente på deres bil har mulighed for at låne en cykel, og de bruger blandt andet cyklen til en tur ind til byen, til at cykle på arbejde eller til at cykle hjem, hvis de bor i nærområdet. Vi sparer på brændstofudgifterne og tænker på miljøet, og vore kunder er ikke afhængige af at skulle vente på en chauffør, eller selv transportere deres egne cykler på bilen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos bilforhandleren er det dog stadig muligt at låne en bil eller blive kørt på arbejde, hvis cyklen ikke er en hensigtsmæssig løsning.

Auto Lindvangs nye tiltag går godt i spænd med ProjectZeros fokus på grøn transport i Sønderborg-området, og cykling er en vigtig del af de indsatser, der arbejder hen imod en grønnere transport i hverdagen.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...