Sønderborg Tennis Klubs herrehold kæmper for plads i 1. division

Oskar Vogt, Bertalan 'Berci' Simon,Alexander Gjesten og Emil Mikkelsen

Oskar Vogt, Bertalan 'Berci' Simon,Alexander Gjesten og Emil Mikkelsen

3. marts 2025 Sport Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Tennis Klubs herrehold befinder sig i en svær situation efter et knebent nederlag på 3-4 mod ALTS i næstsidste runde af 1. division. Med kun én runde tilbage er det langt fra sikkert, at holdet formår at bevare sin plads i rækken.

Holdet ligger i øjeblikket nummer 5 med 20 point, men med tre nedrykningspladser er der pres på inden den afgørende kamp mod Aarhus 1900. Skovbakken ånder STK i nakken med kun to point mindre, mens Esbjerg har sikret sig oprykning, og Herning allerede er dømt til nedrykning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampen mod ALTS bød på masser af dramatik, hvor særligt en skadesrelateret sejr og en nervepirrende Golden Match Tiebreak satte sit præg på opgøret.

Emil Mikkelsen, der spillede som 1. single, havde fået en lovende start mod Asger Buus og førte 5-2, da ALTS-spilleren måtte trække sig pga. en hofteskade. Da Aarhus-mandskabet ikke havde en reserve med, betød det samtidig en walkover-sejr i 2. herredouble til STK. Dermed var to sejre allerede i hus.

I 2. single kæmpede Alexander Gjesten en flot kamp mod Markus Seier. Efter en ujævn start fandt han sit spil, men det lykkedes ikke at holde momentum, og han tabte 4-6, 3-6.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bertalan ‘Berci’ Simon spillede en maratonkamp, hvor han havde flere sætbolde i første sæt. Desværre lykkedes det ikke at trække de sidste nødvendige bolde hjem, og han tabte i en dramatisk tiebreak 12-14 samt andet sæt 3-6.

I 4. single stod det unge talent Oskar Vogt overfor rutinerede Matin Blixt. Vogt viste flot spil, men erfaringen blev afgørende, og STK-spilleren måtte se sig slået 2-6, 3-6.

Efter en solid sejr i 1. herredouble, hvor Emil Mikkelsen og Alexander Gjesten vandt sikkert 6-3, 6-1, stod matchen 3-3. Det hele skulle derfor afgøres i en Golden Match Tiebreak.

Artiklen fortsætter under annoncen

STK-duoen fortsatte deres stærke spil og kom foran 6-0, men derefter gik det galt. Marginalerne gik ikke deres vej, og ALTS formåede at vende det hele på hovedet og snuppe sejren.

Nu venter en altafgørende sidste kamp mod Aarhus 1900, der ligger nummer 2 i rækken. Hvis STK skal sikre sig overlevelse, kræves der en toppræstation på hjemmebane. Enhver sejr tæller i det intense nedrykningsopgør, hvor Skovbakken stadig har muligheden for at overhale STK.

Det bliver derfor en nervepirrende afslutning for Sønderborgs tennisdrenge, der må give alt, hvad de har, i kampen om at bevare pladsen i 1. division. Det skriver Sønderborg Tennis Klub i en pressemeddelelse.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...