“1864” får blandede modtagelser

Arkivfoto
Arkivfoto
13. oktober 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Helt som ventet, fristes man til at sige, er anmelderne splittede i deres vurderinger af DR’s nye store dramaserie “1864”, hvor det første afsnit af otte rullede over tv-skærmene i aftes.

Allerede inden i aftes og især efter tirsdag, hvor et indbudt publikum overværede en særforevisning på Alsion af de første 1864-snit, har debatten for og imod serien, der har kostet i omegnen af 173 mio. kr., bølget frem og tilbage. Blandingen af fakta og fiktion er ikke faldet i lige god jord hos alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og en rundtur i mandagens medier viser, at anmelderne stort set er lige så splittede som debattørerne forud for det første afsnit.

Anmelderne på Politiken og BT er helt oppe at ringe: Begge steder scorer “1864” fem uf af seks hjerter/stjerner og trækker overskrifter som: “Bornedals krigsdrama er en fuldtræffer” (BT) og “Tv-dramaet 1864 er forrygende flot og velfortalt” (Politiken).

I den mere tilbageholdende ende finder man Ekstra Bladets anmelder, der mener, at “1864 kom klodset fra start” og kun giver  tre af seks stjerner. Ekstra Bladets læsere er meget enige: I formiddag havde 1055 tilsammen vurderet “1864” til at være 3½ stjerne værd.

Artiklen fortsætter under annoncen

JyllandsPostens anmelder er lige så lunken. Også her blev det til tre af seks mulige stjerner under overskriften “1864 er på vilde afveje”.

Om 1864 har ramt plet hos landets tv-seere eller er på vilde afveje, vil de syv kommende søndage vise.

Hvad mener du efter at have set premieren i aftes? Er du parat til at se de kommende afsnit, og hvad er dine forventninger? Skriv din mening her og tag del i debatten om DR’s hidtil dyreste tv-satsning.

 

 

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...