Velkommen til Jyske Bank Park Sønderborg

Kim H. Andersen og René Nyholm Lassen foran Jyske Bank Park Sønderborg

Kim H. Andersen og René Nyholm Lassen foran Jyske Bank Park Sønderborg

23. maj 2025 Sport Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Fremad har fået en ny, lokal stadionsponsor: Jyske Bank Sønderborg. Med aftalen følger et nyt stadionnavn, og fra nu af vil klubbens hjemmebane officielt hedde Jyske Bank Park Sønderborg – gældende for de næste tre år.

Den nye aftale er resultatet af en god og tillidsfuld dialog med Jyske Banks lokale markedsdirektør, René Nyholm Lassen, og markerer et vigtigt skridt for klubbens fremtid – både sportsligt og i forhold til at styrke det lokale klubliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det betyder utrolig meget for os, at en lokal aktør som Jyske Bank vælger at bakke op om vores klub. Aftalen er med til at skabe de rammer, vi har brug for – ikke bare til kampdage, men til hele det daglige klubliv, hvor frivillige, børn, unge og seniorer mødes”, siger klubbens formand Kim H. Andersen.

Markedsdirektør René Nyholm Lassen glæder sig over samarbejdet og ser det som en naturlig forlængelse af bankens lokale engagement:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi glæder os over at være ny sponsor i Sønderborg Fremad. Selv kommer jeg i fodboldklubben med mine to børn, og det er dejligt at se, hvordan motion og socialt fællesskab kan gå hånd i hånd. Det vil vi gerne støtte op om som lokalt forankret virksomhed. Derudover har vi flere kunder med børn i klubben og vil gerne støtte op om dem. Og hvem ved, måske vi kan få flere nye kunder den vej?”.

Med det nye navn og sponsorat står Sønderborg Fremad stærkere rustet til fremtiden – både på og uden for banen.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...