Far hylder lærer efter togulykke: ”Hold nu kæft hvor er du sej – du skal være stolt af din indsats i dag”

Far takker lærer efter togulykke: ”Du fortjener at blive hædret”

Far takker lærer efter togulykke: ”Du fortjener at blive hædret”

16. august 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

René Schmidt og hans kæreste skulle hente deres datter, som var med det forulykkede tog, på Kliplev Station. Undervejs blev de ringet op af datteren, der fortalte, at toget var kørt galt.

”Vi ankommer til stedet lige efter en ambulance. Der var ankommet en politibil og nogle brandmænd, som var i fuld gang med at hjælpe og få styr på situationen. Min kæreste havde vores pige i telefonen helt indtil vi så hende, og hun var heldigvis helt uskadt og havde holdt hovedet koldt. Det var først, da hun fik øje på os, at tårerne kom frem. Det var dog kun kort tid, og så var hun helt okay igen. Sindssygt stærkt klaret efter sådan en oplevelse”, skriver René Schmidt i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

I opslaget sender han en stor anerkendelse til en af de lærere, der var med i toget:

”Vi så dig og børnene komme ud af majsmarken, lige da vi var steget ud af bilen. Hold nu kæft hvor er du sej, og hvor er de børn heldige, at du var til stede. Trods omstændighederne formåede du at holde hovedet koldt og gjorde dit bedste for at berolige børnene”, skriver René Schmidt og fortsætter:

”Du fortjener en kæmpe ros og tak. Jeg håber, du bliver hædret for din fantastiske indsats på samme niveau som alle politifolkene, brandvæsenet, ambulancefolkene med flere. Du skal være stolt af din indsats i dag, og jeg håber, du er okay og kommer dig over denne oplevelse”, skriver René Schmidt, hvis datter var med ulykkestoget.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...