Virksomheder i Sønderborg Kommune kan nu søge om at få det anerkendte ‘Sønderborg i Arbejde’-mærke. Certificeringen hylder de virksomheder, som tager et aktivt socialt ansvar og samtidig får et synligt bevis på, at de bidrager til et stærkere og mere inkluderende arbejdsmarked – noget der både styrker profil, rekruttering og samarbejde.
Mærket er en del af partnerskabet Sønderborg i Arbejde, hvor virksomheder, uddannelser, fagforeninger og kommunen arbejder tæt sammen om at skabe flere jobmuligheder og styrke det lokale arbejdsmarked. Målet er at fremtidssikre arbejdsmarkedet, så flest mulige borgere er i meningsfuld beskæftigelse, mens virksomhederne får adgang til den rette arbejdskraft.
For virksomhederne er det ikke kun et skulderklap, men også en mulighed for at synliggøre indsatsen – både over for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Flere har oplevet, at mærket giver ekstra værdi, fordi det understøtter både stolthed internt og troværdighed udadtil. Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, fortæller i en pressemeddelelse.
“Vi ved, at mange lokale virksomheder allerede gør en stor indsats for at tage socialt ansvar. Med Sønderborg i Arbejde-mærket får de mulighed for at synliggøre det – både over for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Det handler om at vise, at det betaler sig”, udtaler Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
Virksomheder kan ansøge om mærket på Sønderborg Kommunes hjemmeside.
Mærkerne og den særlige Sønderborg i Arbejde-pris uddeles ved en officiel ceremoni i januar måned 2026.


















