OPDATERING 29/8-25 klokken 20:00: De to tyske børn er fundet i god behold. De er nu afhentet af deres forældre og på vej tilbage til Tyskland. Syd- og Sønderjyllands Politi takker for borgernes hjælp.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser oplysninger om to tyske børn på 13 og 15 år, der torsdag flere gange er blevet set i Sønderborgs midtby. Politiet oplyser, at de endnu ikke har truffet børnene, men at man har fundet ejendele, som tyder på, at de har overnattet i en park i byen.
”Vi er bekymrede for de to børn og beder derfor offentligheden om hjælp. Hvis du ser dem, så kontakt os på telefon 114,”, lyder opfordringen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på X.




















