Sårbare unge kan få gavn af startboliger

Arkivfoto

Arkivfoto

29. oktober 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Partierne bag satspuljeforliget har netop fordelt 39 millioner kroner til startboliger, som er en helt ny boligform, der skal lette overgangen til voksenlivet for udsatte unge mellem 18 og 24 år.

Det er tredje år, der bliver givet penge til startboliger. Det særlige ved boformen er, at der er tilknyttet en social vicevært, der hjælper de unge med både praktiske ting i hverdagen, men også med at fastholde uddannelse og job.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med startboligerne kan vi holde en hånd under de unge, som balancerer på kanten af samfundet. Ved at holde de unge på sporet i den første sårbare tid i voksenlivet, kan vi forebygge misbrug og hjemløshed, og det er ikke bare en menneskelig gevinst for den enkelte – det giver også rigtig god mening for fællesskabet”,  siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Startboliger er ungdomsboliger, der er målrettet unge 18-24-årige, som har særligt behov for en bolig med tilhørende voksenstøtte, en såkaldt social vicevært.

Sønderborg er ikke med i rækken af kommuner, som har sådan et tilbud, der kan være forankret i boligforeninger eller organisationer.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...