Kunstskolen: Årets Kunstvin, hygge og kunstoplevelser

Arkivfoto

Arkivfoto

31. oktober 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 8. november slår Kunstskolen igen dørene op til en billedmesse, hvor en lang række kunstnere udstiller og sælger deres billedkunst eller keramik – og det kunstværk, der pryder etiketten på Årets Kunstvin bliver afsløret om søndagen.

Inger Hoffmann, fra foreningen, der støtter kunstskolen, fortæller, at Årets Kunstvin bliver afsløret klokken 13. Straks efter er det muligt at købe en flaske eller fire, så værtindegaverne eller mandelgaven er sikret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så trækkes der løbende lod på indgangsbilletterne, hvor gevinsterne er kunstværker og det er tilladt at købe flere billetter”, siger hun.

Liv i huset

“Skolen vil også summe af liv med levende værksteder. Og så kan der købes lækkerier i cafeen”, siger Inger Hoffmann til Sønderborg Nyt.

Hun og Thoma Lunau har snakket udstillingen igennem, selvom kunstskolelederen intet har med den at gøre. Han har fået rollen som vicevært.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du er begejstret for de ting, som den tidligere BGK-elev Andreas Welin maler, så kan du byde på et af hans værker.

Auktionen strækker sig over begge dage og der åbnes med 1000. kr.

“Udstillingen byder også på værker fra de nuværende BGK-elever, der råder over kælderen”, siger Inger Hoffmann.

Der er åbent for publikum begge dage fra 11 til 16 – og de seneste to år har udstillingen været godt besøgt. Nu har du også muligheden for at gå på opdagelse i kunsten – måske købe et værk fra en af udstillerne – og en investering i et billede fra en af eleverne kan ende som en investering, hvis nu den elev bare lige bliver berømt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan jo aldrig vide.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...