Pressemeddelelse:
Sønderborg Vinen, der i anledningen af markeringen af 150 året for Slaget ved Dybbøl blev til 1864-vinen, er blevet en stor succes. De første
6.000 flasker er revet væk, og derfor henter Ringriderfesten i Sønderborg og Wohlenberg Vinhandel nu 2.000 ekstra flasker god rødvin til landet.
“Vinen i de 2.000 nye flasker kommer fortsat fra vinhuset Domaine Le Clos de Lumieres, men er blot en anden årgang. Vinen er mindst ligeså velsmagende, som den der var på de første 6.000 flasker”, fastslår Jan Rasmussen fra Ringriderkomiteen.
At det er korrekt, får publikum lejlighed til at overbevise sig selv om torsdag den 6. november, hvor vinmager Gerald Serrano fra Domaine Le Clos de Lumiers gæster Wohlenberg Vinhandel.
Her er alle velkomne til at smage, dufte og få en snak om vin i tidsrummet fra kl. 14 til 17.30.



















