Surdejen får nyt liv i bageriet på Skærtoft Mølle

Trine Stenger Graversens bageri bygger på eget håndværk. privatfoto

Trine Stenger Graversens bageri bygger på eget håndværk. privatfoto

17. november 2025 Augustenborg Skrevet af: Sissel Vinther

Trine Stenger Graversen har taget sin mangeårige interesse for surdej et skridt videre og driver i dag mikrobageriet Stengers Surdej på Skærtoft Mølle. Her arbejder hun med økologiske råvarer, og siden september 2025 har hun både haft brødsalg hver uge og leveret brød til Kolibri i Sønderborg.

Det lille bageri bygger på enkelthed, lokalt samarbejde og en håndværksmæssig tilgang, hvor der er plads til at gøre tingene ordentligt. Her bliver dejen ofte formet lige foran de kunder, der kigger forbi, og det er netop den nærhed, der betyder noget for hende.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil gerne bage brød, hvor man kan smage både råvarerne og håndværket. Surdej, økologi og lokalt mel er grundstenen i alt, hvad jeg laver, og det betyder meget for mig, at kunderne kan se processen”, fortæller Trine Stenger Graversen til SønderborgNYT.

Placeringen på Skærtoft Mølle giver både opbakning og gode arbejdsforhold. Det tidligere bageri på stedet skaber genkendelse, og samarbejdet med Møllen giver en naturlig forbindelse mellem råvarerne og det færdige brød.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hverdagen rummer også udfordringer, særligt i balancen mellem bagningen og de praktiske opgaver, der følger med et mikrobageri i udvikling.

“Der er en del, man lige skal have styr på ved siden af bagningen, men det er heldigvis noget, man langsomt får en rytme i. Det handler mest om at få planlægning og produktion til at spille sammen på en god måde”, fortæller hun.

Ølandsbrødet og de bløde citronsnurrer er hurtigt blevet blandt kundernes favoritter, og interessen viser sig også i de surdejskurser, hun afholder løbende.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Folk kan lide at se, hvor råvarerne kommer fra, og følge med i, at surdejen bliver passet hver dag. Det skaber en nærhed, som mange sætter pris på”, siger hun.

Fremadrettet vil Trine Stenger Graversen fortsætte med at udvikle sortimentet i takt med efterspørgslen og styrke samarbejdet med både Kolibri og Skærtoft Mølle. Udviklingen skal dog ske i et tempo, hvor hun kan være med hele vejen og stadig holde fast i det.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...