Eftersøgning ved Kong Christian den X’s Bro afsluttet

Myndigheder rykker ud efter meldinger om råb fra vandet. Privatfoto

Myndigheder rykker ud efter meldinger om råb fra vandet. Privatfoto

13. februar 2026 112 Skrevet af: Michael Kjær

OPDATERING: Efter et par timers søgen uden at have fundet tegn på en nødsituation, var indsatsen ved at blive rundet af. Kort før man afsluttede arbejdet, kom der dog nye oplysninger, som kunne kaste lys over de hørte skrig.

“Et vidne havde på tidspunktet for anmeldelsen bemærket en yngre kvinde, som cyklede fra stedet, mens hun råbte”, fortæller  vagtchefen. Herefter blev eftersøgningen indstillet.

Fredag aften er en større eftersøgning i gang ved Kong Christian den X’s Bro, hvor både politi og redningsberedskab undersøger meldinger om en kvinde, der angiveligt er hørt råbe om hjælp. Det oplyser vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere personer i området har kontaktet myndighederne efter at have hørt et ‘råb og hjælp’, som muligvis kom fra vandet. Andre vidner mener dog, at råbet kan være kommet fra land. Udover både i vandet er der netop ankommet en helikopter.

Eftersøgningen foregår både i vandet og på land for at sikre, at alle muligheder bliver undersøgt grundigt. Vagtchef Erik Lindholdt oplyser, at politiet tager henvendelserne alvorligt og arbejder på at klarlægge, hvad der er sket.

Politiet opfordrer borgere, der måtte have set eller hørt noget i området, til at kontakte politiet på telefon 114.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...