Dansk og tysk mødes tit i hverdagen i Sønderborg, men hvordan kunne et kulturhus ved grænsen se ud, hvis dem der bruger det, får lov at tegne det op fra bunden. Det spørgsmål bliver omdrejningspunktet, når der den 27. februar bliver holdt en åben workshop, hvor alle kan komme med ideer til alt fra mad og sport til kunst, transport og sprog.
Målet er at samle input, der kan bruges videre i arbejdet med et fremtidigt kulturhus med navnet Kulturhus UTOPA.
Workshoppen er en fortsættelse af forløbet ‘Hvor går rejsen hen’, hvor der i 2024 blev holdt workshops, som satte gang i dialogen om ønsker til fremtiden i grænseregionen. Denne gang er fokus mere konkret på, hvordan et dansk tysk kulturhus kan udvikle sig, og ideerne fra workshoppen bliver taget med til en afsluttende workshop i april 2026.
Workshoppen i Sønderborg bliver holdt fredag den 27. februar 2026 klokken 17:30 til 19:00 i Multikulturhuset i Sønderborg. Det er gratis at deltage, der serveres drikke og snacks, og tilmelding skal ske senest onsdag den 25. februar 2026 på mail til [email protected]



















