Økonomisk opbakning til Børnefestivalen sikrer udvikling de kommende år

Ringriderpladsen fyldes med leg og fællesskab til Børnefestivalen

Ringriderpladsen fyldes med leg og fællesskab til Børnefestivalen

17. marts 2026 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Børn kan lege, hoppe, prøve aktiviteter og opleve shows, når Børnefestivalen igen samler familier til en dag i børnehøjde. Festivalen er vokset hurtigt siden den første gang blev holdt, og nu får arrangørerne en håndsrækning fra Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, der skal sikre, at arrangementet kan fortsætte og udvikle sig i de kommende år.

“Børnefestivalen er et stærkt bidrag til vores kulturtilbud for børnefamilier. Den skaber plads til leg og bevægelse i gode rammer på Ringriderpladsen. Festivalen har fokus på at gennemføre arrangementet i samarbejde med lokale leverandører, så festivalen bidrager også positivt til det lokale erhvervsliv”, siger Venstres Daniel Staugaard, formand for Kultur, Handel og Turismeudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børnefestivalen blev første gang holdt i 2023 og arrangeres af foreningen Kulturgenerator. Festivalen foregår på Ringriderpladsen og er et endags-arrangement med aktiviteter, leg, bevægelse og kulturelle oplevelser for børn i alderen 0 til 13 år og samler hvert år mange familier.

“Børnefestivalen skaber et event med fokus på fællesskab for børnefamilier. Men arrangøren lægger også vægt på at inddrage lokale foreninger og frivillige, som bidrager med aktiviteter og afviklingen. Det er en stærk tilgang til et event, som udvalget derfor støtter for at sikre stabilitet og udvikling de kommende år”, siger socialdemokratiets Jesper Kock, næstformand i udvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Festivalen har tidligere fået støtte fra kommunen i perioden 2023 til 2025 og med beslutningen i Kultur-, Handel og Turismeudvalget  får festivalen 80.000 kroner i 2026, 70.000 kroner i 2027 og 60.000 kroner i 2028.

Børnefestivalen finder sted torsdag den 14. maj 2026 fra klokken 10:00 til 15:00 på Ringriderpladsen, hvor der blandt andet vil være shows, legeland, temauniverser i samarbejde med lokale foreninger og et område med mad.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...