Sønderjyske Herrehåndbold fyrer cheftræner før sæsonens slutspurt

Sønderjyske laver trænerskifte før sæsonens sidste kampe. Pressefoto

Sønderjyske laver trænerskifte før sæsonens sidste kampe. Pressefoto

15. marts 2026 Sport Skrevet af: Michael Kjær

Efter en længere periode med en for beskeden pointhøst i ligaen har bestyrelsen i Sønderjyske Herrehåndbold valgt at stoppe samarbejdet med cheftræner Rasmus Vandbæk. Det oplyser klubben søndag.

Beslutningen kommer på et tidspunkt i sæsonen, hvor holdet står foran en række kampe med stor betydning for klubbens fremtid i landets bedste række. Ifølge bestyrelsen er potentialet i spillertruppen ikke blevet forløst i tilstrækkelig grad, og derfor har en enig bestyrelse valgt, at en ny stemme skal stå i spidsen for holdet i de sidste og afgørende kampe i sæsonen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den resterende del af sæsonen bliver det den nuværende assistenttræner, Lasse Folkmann, der overtager ansvaret som cheftræner. I klubben peger man på, at Folkmann nyder stor tillid blandt spillerne, og at han samtidig har klare idéer til, hvordan holdets præstationer kan løftes i de kommende kampe.

Bestyrelsen udtrykker stor tiltro til, at trænerskiftet kan give holdet det sidste løft i en periode, hvor hvert eneste point kan vise sig afgørende.

Samtidig lægger klubben vægt på at anerkende den indsats, Rasmus Vandbæk har leveret gennem sine år i spidsen for holdet. Under hans ledelse har Sønderjyske Herrehåndbold blandt andet kvalificeret sig til Final4 to år i træk, og han er fortsat den eneste cheftræner, der har sikret klubben en medalje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover fremhæves hans rolle i arbejdet med at opbygge det sportslige fundament, som klubben i dag står på. Bestyrelsen retter derfor en stor tak til Rasmus Vandbæk for indsatsen og ønsker ham held og lykke med de næste skridt i håndboldverdenen.

I klubben er fokus nu rettet mod den sidste del af sæsonen.

Bestyrelsen, direktionen, den sportslige ledelse og spillertruppen har ifølge klubben givet hinanden håndslag på at stå samlet i den afgørende fase, hvor målet er klart: at kæmpe de nødvendige point hjem og sikre, at Sønderjyske også i næste sæson spiller i landets bedste herrehåndboldliga.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...