Magtens Korridorer er på akustisk koncertsalsturné, hvor de lover en nærværende oplevelse med deres velkendte hits i nye, intime fortolkninger, og i den forbindelse lægger de vejen forbi Sønderborg. Det sker onsdag den 25. marts i Koncertsalen Alsion.
Det legendariske band giver publikum en aften fyldt med det, man forbinder med Magtens Korridorer – pop-rock med sjæl, energi, humor og nærvær. Det bliver på en ny og anderledes måde, men stadig fuldstændig som man kender dem.
Magtens Korridorer er kendt for at spille sange på dansk, der ofte har en socialrealistisk kant og tekster, de fleste kan forholde sig til. De fik deres gennembrud i 2005 med sangen ’Lorteparforhold’ og siden da har de udgivet albums, der har solgt både guld og platin, og de har slået sig fast som et af de mest markante rockbands i Danmark.
Bandet turnerer med deres akustiske turné i hele landet, og efterspørgslen var så stor ved turnéens start i DR Koncerthuset, at de udvidede med flere koncerter. Koncerten i Sønderborg finder sted onsdag den 25. marts 2026 klokken 20:00 i Koncertsalen Alsion. Det er Kultur i Syd, der arrangerer koncerten, og der er få billetter tilbage, som kan købes her.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















