Julie Berthelsen slutter sig til årets store juleshow i Sønderborg

Sønderborg Sommer Revy udvider holdet til årets juleshow. Arkivfoto

Sønderborg Sommer Revy udvider holdet til årets juleshow. Arkivfoto

23. marts 2026 Kultur Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Sommer Revy står bag Alletiders Juleshow 2026, og nu er der tilføjet et nyt navn til plakaten – Julie Berthelsen, den grønlandske superstjerne med en af Nordens smukkeste stemmer, har sluttet sig til holdet.

Julie Berthelsen har været en del af danskernes juletraditioner i mere end to årtier, og hun er kendt for sin nærværende udstråling og sit stærke musikalske udtryk. Hun har en særlig evne til at møde publikum med både ro, kraft og charme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over Julie Berthelsen består holdet ved Alletiders Juleshow af Amalie Dollerup, Jesper Lundgaard, Jeff Schjerlund, Jens Jacob Tychsen, Leif Maibom, Vicki Berlin og Karen Marie Lillelund, og de lover endnu mere julestemning, varme og musikalitet i Sønderborg til november, og showet byder publikum på en masse stærke personligheder, humor og musik i verdensklasse.

Alletiders Juleshow 2026 finder sted den 13., 14. og 15. november 2026 på Sønderborg Teater. Billetter kan købes via Sønderborg Sommer Revys hjemmeside.