En beboer i et rækkehus på Sundquistsgade i Sønderborg fik tirsdag eftermiddag stjålet en taske fra sit hjem, uden at opdage noget. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem klokken 14:30 og 17:00, hvor gerningspersonen er gået ind ad en ulåst dør, mens beboeren var hjemme.
Fra boligen er der stjålet en taske med blandt andet pung, kontanter og personlige genstande. Politiet kan ikke oplyse, hvor mange kontanter der er stjålet.
“Beboeren har hverken hørt eller set noget i forbindelse med tyveriet”, oplyser politikommissær Søren Schlaikjer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.



















