Grundlovsfest med taler, fællesskab og hyggeligt samvær

Konservative Sønderborg inviterer til traditionel grundlovsfest

Privatfoto

Konservative Sønderborg inviterer til traditionel grundlovsfest

Privatfoto

19. maj 2026 Politik Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Konservative Vælgerforening Sønderborg inviterer til grundlovsfest med en stemningsfuld eftermiddag i smukke omgivelser, hvor der bliver plads til gode samtaler, politiske perspektiver og hyggeligt samvær på tværs af generationer. Det sker på Grundlovsdag, fredag den 5. juni, ved Præstegården i Nybøl.

Grundlovsfesten samler alle interesserede til at fejre frihed, folkestyre, fællesskab og respekt for demokratiet, som er de værdier, vores land bygger på. For arrangørerne er det vigtigere end nogensinde at værne om de grundlæggende værdier og den demokratiske samtale, fordi vi lever i en tid, hvor der er meget, der forandrer sig hurtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagens program byder på taler af Frederik Bloch Münster, der er folketingsmedlem og politisk ordfører, folketingskandidat Rasmus Elkjær Larsen, Jan Riber Jakobsen, der er borgmester i Aabenraa, og Matias Tidemand Sørensen, der er sognepræst og formand for Konservative Sønderborg.

Der vil være mulighed for at købe ringridere, øl og vand, og Konservative Sønderborg håber at se mange til fejring af Grundloven og det danske demokrati.

Grundlovsfesten finder sted fredag den 5. juni 2026 fra klokken 14:30 ved Præstegården på Præstevænget 16 i Nybøl. Programmet starter klokken 15:15, og det er gratis at deltage. Alle er velkomne, uanset politisk ståsted.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

17. juni 2026 112, Gråsten

En bilist kørte 109 kilometer i timen gennem Egernsund

17. juni 2026 112

En borgerhenvendelse til Syd- og Sønderjyllands Politi førte onsdag til en hastighedskontrol på Brovej i Egernsund, og resultatet viste, at mange bilister har svært ved at holde farten nede. Politiet foretog målingen efter en henvendelse via ordningen ‘Bestil en betjent’, hvor borgere kan gøre politiet opmærksom på lokale udfordringer i trafikken. Kontrollen endte med at […]

Læs mere...