Tradition: Mark og Christoffer i Kultursalen

24. november 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mark & Christoffer har sammen med Kulturafdelingen i MIF Augustenborg valgt at arrangere to koncerter i Kultursalen. Koncerterne finder sted hhv. torsdag den 18. december og fredag den 19. december.

Christoffer og Mark

Christoffer og Mark

Artiklen fortsætter under annoncen

Poul Andersen fra Kulturafdelingen fortæller:

”Mark og Christoffer har skabt en ny juletradition her i Augustenborg, som vi er ekstremt glade for at kunne være en del af. Vi i Kulturafdelingen har den vision, at vi vil give arrangementer af høj kvalitet til lokalområdet. At vi så kan trække på lokale kræfter og levere sådan en fantastisk aften med musik i høj kvalitet – og ikke mindst god stemning – er fantastisk! ”

Sangduoen Mark & Christoffer har eksisteret siden 1998 og har sammen og hver især været et flittigt aktiv i musik- og kulturlivet i Sønderborg og omegn. Julekoncerterne, der har en varighed af ca. 2 timer byder på et bredt repertoire blandet med afslappet humor.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en stor fornøjelse for os at komme hjem til Als og slutte en travl juleperiode af med en julekoncert i det Sønderjyske. Det er en utrolig hyggelig og munter aften, hvor vi føler os privilegerede af at kunne underholde vores publikum med god musik og lidt sjov og ballade,” siger Mark Dixon

Dørene åbnes kl 19:00, og billetterne som koster 120kr kan købes på www.mif.dk/kultur og i døren

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...