Et par ekstra hænder kan gøre en stor forskel

Christianskirken søger frivillige til både små og store opgaver

Pressefoto: Christianskirken

Christianskirken søger frivillige til både små og store opgaver

Pressefoto: Christianskirken

12. juni 2026 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Der er brug for flere hænder i Christianskirken, hvor et nyt frivilligkorps nu er ved at tage form. Målet er at samle en gruppe frivillige, som har lyst til at hjælpe ved kirkens mange aktiviteter og arrangementer og samtidig blive en del af livet i og omkring kirken.

Frivilligkorpset skal hjælpe med både praktiske opgaver og støtte ved forskellige arrangementer. Det kan blandt andet være at dække borde, folde servietter eller give en hånd med ved koncerter, foredrag og andre aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man bestemmer selv, hvilke opgaver man ønsker at deltage i. Opgaverne bliver beskrevet på forhånd, så man ved, hvad man siger ja til, og der vil altid være en erfaren person til stede, som kan hjælpe og vejlede. Samtidig får man som frivillig mulighed for at komme tættere på livet i kirken og være med bag kulisserne ved nogle af de aktiviteter, der finder sted året rundt. Man bliver en del af et fællesskab og får mulighed for at møde nye mennesker”, siger formand for menighedsrådet Torben Lunn i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ikke krav om særlige erfaringer for at være med, og man vælger selv, hvor meget man ønsker at engagere sig.

Tilmelding til frivilligkorpset sker via kirkens hjemmeside, og man kan høre mere ved at kontakte kirketjener John Brandt på telefon 61 20 86 97 eller på mailen [email protected]

12. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Madspild bliver til måltider for lokale i Nordborg

12. juni 2026 Erhverv

Fejlbestillinger og mad, der af andre grunde ikke kan sælges, får en ny chance hos Byens Pizza i Nordborg. I stedet for at sende frisk og spiselig mad i skraldespanden lægger pizzeriaet et opslag på Facebook, hvor lokale kan hente den gratis. Bag initiativet står Romando Agusi, som driver Byens Pizza. Idéen opstod, fordi han […]

Læs mere...