To mænd anholdt i sag om tyverier på Als

To mænd sigtet efter stort fund af tyvekoster på Als

Arkivfoto: Sissel Vinther

To mænd sigtet efter stort fund af tyvekoster på Als

Arkivfoto: Sissel Vinther

12. juni 2026 112 Skrevet af: Michael Kjær

Et forsøg på at sælge stjålet tøj førte torsdag Syd- & Sønderjyllands Politi på sporet af en større sag om tyverier og indbrud på Als.

I forbindelse med efterforskningen anholdt politiet en 21-årig mand. Manden forsøgte at sælge tøj, som viste sig at være stjålet fra en forretning i Vejen den 10. juni.

Efterforskningen stoppede dog ikke der.

Politiets videre arbejde førte til ransagninger på to adresser og endnu en anholdelse. På en adresse i Nordborg fandt betjentene en række tyvekoster, som ifølge politiet formentlig stammer fra flere indbrud begået på Als i løbet af de seneste par uger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved indbruddene er der blandt andet blevet stjålet elværktøj og el-løbehjul fra udhuse, skure og garager.

Under ransagningen fandt politiet også en slushice-maskine og en boksebold, som blev stjålet fra en adresse i Nordborg den 7. juni. I den forbindelse blev en 32-årig mand fra Als anholdt.

Begge mænd er blevet sigtet for tyveri. De blev efter afhøring løsladt igen, men Syd- & Sønderjyllands Politi fortsætter nu efterforskningen af sagen.

12. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Madspild bliver til måltider for lokale i Nordborg

12. juni 2026 Erhverv

Fejlbestillinger og mad, der af andre grunde ikke kan sælges, får en ny chance hos Byens Pizza i Nordborg. I stedet for at sende frisk og spiselig mad i skraldespanden lægger pizzeriaet et opslag på Facebook, hvor lokale kan hente den gratis. Bag initiativet står Romando Agusi, som driver Byens Pizza. Idéen opstod, fordi han […]

Læs mere...