Nu er der ekstra gode muligheder for boligsælgere i Sønderborg

Jens Duus ser en sommer med stor interesse for boligkøbere

Privatfoto

Jens Duus ser en sommer med stor interesse for boligkøbere

Privatfoto

19. juni 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

For mange er sommeren ensbetydende med ferie, afslapning og tid med familie og venner. Men i Sønderborg-området tegner sommermånederne sig også til at blive en aktiv periode på boligmarkedet.

Interessen blandt boligkøberne er fortsat høj, mens antallet af boliger til salg er begrænset. Det skaber attraktive betingelser for boligejere, der overvejer at sætte deres bolig på markedet.

Hos Home Sønderborg & Broager oplever indehaver Jens Duus, at køberne fortsat er meget engagerede, selvom kalenderen siger sommerferie.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sommeren giver mange familier mulighed for at bruge ekstra tid på boligjagten. Når hverdagen ikke fylder så meget, er der bedre mulighed for at tage ud og opleve forskellige boliger. Derfor regner vi med, at sommeren bliver en periode med god aktivitet og flotte salgstal i Sønderborg-området”, siger Jens Duus til SønderborgNYT.

Selvom interessen er stor, er udvalget af boliger begrænset, og det betyder, at flere købere ofte kæmper om de samme attraktive adresser.

“Der er ikke mange boliger til salg i Sønderborg-området lige nu, men til gengæld oplever vi en stor gruppe motiverede købere, som er klar til at slå til. Når en spændende bolig bliver sat til salg, ser vi ofte stor opmærksomhed fra første dag. Derfor er tidspunktet rigtig godt for dem, der overvejer at sælge”, siger Jens Duus.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste tal fra Boligsiden understøtter billedet af et boligmarked med pæn aktivitet. På landsplan blev der i maj gennemført 8.688 bolighandler, hvilket er det højeste antal på en enkelt måned i år.

Hos Home Sønderborg & Broager forventer man derfor heller ikke, at sommerferien kommer til at dæmpe interessen på boligmarkedet.

“Vi holder gang i boligmarkedet hele sommeren, og det samme gør køberne. Der er stadig mange, der forestiller sig, at markedet går i stå i ferieperioden, men det oplever vi ikke. Tværtimod er sommeren ofte et rigtig godt tidspunkt for både dem, der vil købe, og dem, der vil sælge”, siger Jens Duus.

19. juni 2026 Uddannelse, Sønderborg

Årets første student fik huen på og tog hul på fejringen

19. juni 2026 Uddannelse

Studentersæsonen er officielt skudt i gang på Det Blå Gymnasium, hvor Mikkel Isager fredag blev årets første student, da han bestod sin afsluttende eksamen i afsætning og dermed kunne sætte punktum for tre års gymnasietid. En glad og lettet Mikkel Isager blev mødt af familie og venner, da Mikkel Isager kom ud fra eksamenslokalet. Det […]

Læs mere...