‘Whitney Houston by Nya King’ er en hyldest til en af verdens største sangerinder og leverer en oplevelse, der vækker minder og skaber nye. Det sker onsdag den 16. september 2026 på Sønderborg Teater.
Nya King, der er kåret som Storbritanniens bedste ’Whitney Houston Tribute Act’, leverer en liveoplevelse med både stemme og udstråling, der minder utrolig meget om Whitney selv. Hendes passion, præcision og enestående vokal får klassikerne til at genopstå.
Hyldesten til Whitney Houston udføres med respekt og kærlighed, og fra de ikoniske ’The Bodyguard’-ballader til energifyldte dansehits fremføres hver sang med autenticitet og nærvær.
Publikum kan se frem til at opleve sange som ’I Will Always Love You’, ’I Wanna Dance With Somebody’ og ’I’m Every Woman’, mens Nya King bringer sit eget unikke præg fra R&B og Southern African Soul med på scenen.
Koncerten finder sted den 16. september 2026 klokken 19:00 på Sønderborg Teater. Der kan købes billetter via Sønderborg Teaters hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















