Med sin bastante sammenfletning af fortid og nutid, sin bombastiske brug af patos samt sine opulente scenarier leverer serien 1864 en storladen fortælling, der handler om, hvorledes fanatisme og forblindelse fører til katastrofer. skriver Politiken.
Foto: DR
For er man forliebt i en idé, er man fascineret af en abstraktion, en uvirkelighed, man aldrig helt kan fatte. Men verden består af levende mennesker af kød og blod, som ikke er ideer.
Der var nogle ting, som absolut ikke fungerede i løbet af de otte afsnit.
Dialogen var sine steder så kropumulig, at replikkerne lå som varme mønter i munden på skuespillerne, og som seer følte man lejlighedsvis trang til at smide sine sko efter skærmen.
Der er også ting på positivlisten. Først og fremmest ambitionsniveauet og modet til at bruge melodramaet i et land, hvor folkekomedien har hersket i umindelige tider.
