Huse: Energimærkning er fuld af fejl

4. december 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når vi sælger vores hus skal det være forsynet med et energimærke, præcis som vi kender det fra for eksempel vaskemaskiner og fladskærme.

Både i nye og ældre boliger er energimærket af stor betydning.

Både i nye og ældre boliger er energimærket af stor betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men næsten hver anden energimærkningsrapport har fejl og mangler. Det viser de seneste stikprøvekontroller af ordningen, som DR’s forbrugermagasin Kontant har fået indsigt i.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den nyeste kontrol er hver ottende energirapport så fuld af fejl, at mærket ifølge Energistyrelsen, er direkte misvisende.

“Det er uacceptabelt, at der er de her alvorlige fejl, for boligejerne skal kunne stole på energikonsulenternes rapporter”, siger Energistyrelsens vicedirektør Dorthe Nøhr Andersen til Kontant. Hun understreger, at styrelsen nu har sat massivt ind for at forbedre kvaliteten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meget dyre fejl

Fejlagtige og upræcise mærker koster nemt flere hundrede tusinde kroner i en hushandel. Undersøgelser viser nemlig, at mærket får stadig større opmærksomhed fra huskøberne – og dermed indflydelse på den endelige salgspris.

At energimærkningen er vigtig bekræftes af Jesper Haurum fra Realmæglerne Seeberg.

“I dag spørger køberne efter energimærket og de vil også vide, hvad der er brugt af penge på el og varme”, siger Jesper Haurum til SønderborgNyt.

Fra årsskiftet skal der skrives et skønnet energiforbrug ind i salgsopstillingerne hos ejendomshandlerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dorthe Seebergs kunder spørger til energiforbruget, inden de sig ja til at købe.

Dorthe Seebergs kunder spørger til energiforbruget, inden de sig ja til at købe.

“Når der ikke længere skal kigges på det faktiske forbrug, men beregnes et forbrug ud fra graden af isolering med videre, så er det yderst vigtigt, at energimærkningen er helt rigtig. Ellers bliver der jo regnet på et helt forkert grundlag”, siger Jesper Haurum fra Realmæglerne Seeberg.RealmaeglerLogo_2

Artiklen fortsætter under annoncen

For eksempel har graden af isolering betydning for varmeforbruget.

“Penge er gode – især de skattefri. Drop overvejelser om investering i usikre aktier og banker, og invester trygt og lunt dine penge i bedre isolering og andre energiforbedringer. Afkastet er stort, skattefrit og endda risikofrit”. Sådan lyder det fra ProjectZero.

Lige så vigtigt er det jo, at de konsulenter, der skal skønne energiforbruget tager afsæt i den virkelig, der er og ikke i et mærke, der kun er 50 procents chance for er rigtigt.

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...