BC Syd-elever på inspirationstur hos SDU

Arkivfoto

Arkivfoto

5. december 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Torsdag deltog et hold 2. års elever fra handelsgymnasiet i undervisningen på Syddansk Universitet i Sønderborg. Eleverne fra studieretningen Mini-Master besøgte Alsion for at følge undervisningen hos Daniel Staugaard, der underviser i marketing på SDU.

Forud for lektionerne gav Daniel Staugaard eleverne en rundvisning på Alsion, og for mange af eleverne var første gang, de ser de forskellige fakulteter og tilhørende institutter, som Syddansk Universitet huser på Alsion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne fulgte med stor interesse eftermiddagens undervisning om mærkevarer, som viste sig at stå i naturlig forlængelse af deres undervisning i afsætningsøkonomi på handelsgymnasiet.

”Det er anderledes, men slet ikke så svært at følge undervisningen”  siger Kristian ligesom flere af hans kammerater efter forelæsningen. Efter selve undervisningen fremlagde udvalgte studerende et projekt om Carlsberg, og her kunne handelsgymnasiets elever nikke genkendende til nogle af de anvendte modeller, som f.eks. produkters livscyklus.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Formålet med besøget er, at eleverne på handelsgymnasiet får øjnene op for de studier SDU udbyder i Sønderborg, men også for at være en inspirationskilde til fremtidigt studie” udtaler Dorthe Milling Stjernholm, rektor på Business College Syds handelsgymnasium.

”Det er et af handelsgymnasiets mål  på Business College Syd, at flere unge vælger at studere videre efter endt gymnasietid.” fortsætter rektoren, og  hun understreger, at elevernes besøg er et godt eksempel på samarbejdet mellem SDU i Sønderborg og Handelsgymnasiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede i starten af det nye år vil flere elever fra handelsgymnasiets andre studieretninger også få mulighed for at følge undervisningen på SDU, og forhåbentlig blive interesseret i at fortsætte på en videregående uddannelse på universiteter i ind- og udland.

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...