Udsatte borgere får hjælp til tænderne

Arkivfoto

Arkivfoto

9. december 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

 

I Sønderborg Kommune er der en del udsatte borgere tilknyttet socialpsykatrien, der ikke kommer til tandlæge, selvom de har tandsmerter og problemer med tænderne. De oplever spisebesvær, dårlig livskvalitet og risikerer i sidste ende social isolation. Årsagen, til at denne gruppe af borgere holder sig væk fra tandlægen, er en kombination af dårlig økonomi og tandlægeskræk.

For at hjælpe disse mennesker lancerer Sønderborg Kommune nu en række initiativer, der skal understøtte deres muligheder for at få en bedre tandsundhed. Blandt initiativerne er åben konsultation på Hertughavens tandklinik én gang om ugen. Her kan udsatte borgere blive undersøgt og få hjælp til bedre mundhygiejne og træning i at gå til tandlæge uden tandlægeskræk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Private tandlæger får hjælp og rådgivning, så de bliver bedre til at modtage denne gruppe af borgere. Desuden uddannes to medarbejdere i at skabe kontakt til udsatte borgere i socialpsykiatrien, og personalet undervises i god mundhygiejne. Endelig skal der sikres kontakt til bosteder og Sønderborg Misbrugscenter.

“Det er vigtigt, at vi tilrettelægger den her indsats i et tæt samarbejde med de medarbejdere, der kender de udsatte borgere bedst. Derfor inddrager vi selvfølgelig socialpsykiatrien, gadesygeplejersken, udsatteteamet og kommunallægen på misbrugscenteret. Udsatterådet vil også blive inddraget i planlægningen”, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget, i en pressemeddelelse.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...